Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lektiepolitik

Lektiepolitik på Hyllehøjskolen  

På Hyllehøjskolen er lektier en integreret og understøttende del af undervisningen, dvs. læreren tilstræber, at lektier sættes i en sammenhæng, så det giver mening for eleven. Lektier gives, når den enkelte lærer vurderer, at lektien skaber læring.

Lektier er skolearbejde, der bliver stillet af læreren og udført af eleven (evt. i samarbejde med forældre) efter skoletid uden hjælp fra en lærer.

Formålet med lektier:

  • Lektier er med til at træne og lære eleven, at planlægge og organisere sin tid, samt at udvikle gode arbejdsvaner. Det er en del af, at kunne lave en arbejdsproces fra start til slut.
  • Lektier anvendes, når det vurderes, at det vil øge elevens faglige kundskaber og færdigheder at træne og øve hjemme.
  • Lektier giver indblik i dele af barnets skoleliv og kan bringe skole og hjem tættere på hinanden.
  • Lektier øver børnene i, at kunne og ville mestre og gøre sig umage.
  • Lektier udvikler evnen og viljen til at fordybe sig.

Skolens rolle når der aftales lektier der skal laves der hjemme:

  • Lektierne udvikler faglige og personlige kompetencer
  • Lektierne kan være færdighedstræning, fx tabeltræning, staveord, læsning.
  • Der kan gives forberedelseslektier, fx indsamling af information, læsning for at lære.
  • Eleverne skal bruge allerede kendt stof, fx afleveringsopgaver, forberede fremlæggelser.
  • Eleverne gives mulighed for, at færdiggøre opgaver, som der er arbejdet på i klassen. 

Elevens rolle

  • At møde forberedt til næste skoledag
  • At have lavet de lektier, der er aftalt på klassen, eller individuelt med fagets lærer

Forældrenes rolle

  • At støtte op om de lektier, der bliver aftalt på klassen, eller individuelt med klassens lærere.