Fællesskab, rummelighed, gensidig respekt, tillid og tryghed er væsentlige elementer i Hyllehøjskolens værdigrundlag – ”Engagement, fællesskab, respekt og tryghed for den enkelte”.

Vi skelner mellem mobning og drillerier, hvor drillerier ofte er mere spontant, tilfældigt og ikke medfører udelukkelse af et fællesskab. Konflikter, der skyldes sammenstød mellem personer eller gruppe, der har en større eller mindre uenighed om et eller andet, søges løst ved konflikthåndtering f.eks. ved brug af mægling og dialog. Når vi skal stoppe mobning, skal vi arbejde med gruppens tolerancetærskel. 

Hyllehøjskolens antimobbestrategi er enkel: Hyllehøjskolen accepterer ikke mobning! Hvis det alligevel forekommer, indeholder vores antimobbestrategi en handleplan for, hvordan der gribes ind. 

Definition på mobning:

Mobning er, når en person gentagne gange, og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.

Ved negative handlinger forstås:

• Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.

• Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige og krænkende ting - direkte eller via digitale medier som sms og internettet.

• Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre. 

Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen. 

 

Signaler på mobning:

Den mobbede vil være tilbøjelig til at:

• Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet

• Gå for sig selv og være alene i frikvartererne

• Søge megen voksenkontakt

• Gå tilbage i udviklingstrin

• Udvise ringe selvtillid

• Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket

• Komme for sent eller udeblive fra undervisningen

• Miste eller få ødelagt ting, tøj og lignende

• Klare sig dårligere fagligt

• Være bange for at gå i skole

Voksne omkring børnene skal være opmærksomme på ovenstående advarselssignaler, men ingen af signalerne peger i sig selv på mobning, de kan være forårsaget af andre ting. Pludselige eller store forandringer i adfærden er vigtige tegn. 

 

Dette gør vi for at sikre et godt og sundt psykisk undervisningsmiljø i hverdagen og for at forebygge mobning:

• Alle ansatte er bevidste om vigtigheden af at være gode rollemodeller.

• Vi er tydelige i vores forventninger til elevernes adfærd.

• Vi forventer en respektfuld omgangstone.

• Vi har fælles traditioner.

• Vi inddrager eleverne i hverdagens projekter – og giver dem ansvar og mulighed for anerkendelse.

• Elevrådet inddrages i arbejdet med fællesskab og trivsel.

• Vi arbejder med tilgangen til digitale medier *) med henblik på at undgå mobning via sms, Facebook og lignende.

• Vi tager alle henvendelser seriøst.

• Vi arbejder med legemakkere.

• Vi arbejde sammen med eleverne med frikvartersevalueringer.

• Vi har fokus på sociale samspilslege i klassen og på tværs af årgange.

• Vi har undervisning på tværs af klasser og hold.

• Vi har legepatruljer, der sørger for at alle børn har et tilbud i frikvartererne.

• Eleverne er med til at lave de fælles klasseregler.

• Vi har fagdage og emneuger på tværs af årgange.

På klasseniveau:

• Der finder undervisning sted på tværs af klasserne.

• Vi arbejder med at styrke de sociale kompetencer.

• Der opstilles personlige og sociale mål for de enkelte elever og klassen som helhed.

• Vi har fokus på trivslen i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet og teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse.

• Lærerne taler med klassen om modtagelse af nye elever.

• Elever og lærere opstiller i fællesskab trivselsregler for klassen. Reglerne nedskrives og er synlige i klassen.

• Eleverne opfordres til at gribe ind, hvis de ser at en medelev behøver hjælp. Dette enten selv ved at spørge ind til om vedkommende vil have hjælp, eller ved at hente en voksen.

 

Forældrenes rolle i forbindelse med arbejdet med børnenes trivsel:

Hjemmet har en væsentlig indflydelse på barnets indstilling til arbejdet i skolen. Derfor vil et samarbejde byggende på gensidig tillid være af overordentlig stor betydning for arbejdet på skolen og for elevernes trivsel og udbytte af undervisningen.

Forældre:

Skole-hjem-samarbejdet er fundamentet for forældreindsatsen i forhold til trivsel, dette forudsætter:

• God dialog mellem forældre indbyrdes.

• Dialog mellem skole og hjem.

• Tillid til at skolens ansatte og skolens ledelse agerer ansvarsfuldt og professionelt i forhold til mobning og elevernes trivsel.

• Involvering af forældre, når det er nødvendigt.

• At forældrene bakker skolens værdier op og gør en indsats for at videregive dette tydeligt overfor det enkelte barn.

• At forældrene involverer sig i et forpligtende samarbejde omkring fællesskabet om trivsel i klasserne.

• At forældre er bevidste om, hvordan de taler til deres børn samt omtaler andre børn og voksne

• At forældrene støtter deres barn i at dyrke mange bekendtskaber på kryds og tværs af klassen

• At forældrene prioriterer klassekammeraters invitationer til fællesarrangementer højt

 

Forældrerådene:

Forældrerådet tager initiativ til at samle klassens forældre og børn for at fremme klassens trivsel. Dette kan gøres ved at lave arrangementer dels for børnene alene, sammen med forældre og søskende eller for forældrene alene. Forældrerådene tager initiativ til drøftelser af emner eller aktiviteter, der kan fremme trivslen i klassen.

 

Skolebestyrelsen: 

Skolebestyrelsen sørger for, i samarbejde med skolens ledelse, løbende at revidere antimobbestrategien.

 

Handleplan for hvordan vi griber ind, hvis vi konstaterer mobning på skolen:

• Den, der får kendskab til mobning/dårlig trivsel, kontakter straks klassekontaktlæreren.

• Kontaktlæreren tager en samtale med den, der bliver mobbet.

• Kontaktlæreren tager en samtale med den, der mobber.

• Forældrene til de berørte elever indkaldes til møde med klasselæreren og ledelsen, for sammen at finde løsninger på problemerne.

• Ledelsen orienteres.

• De berørte forældre orienteres.

• Klasseteam og evt. AKT-lærer lægger en plan for indsatsen.

• Der udarbejdes en handlingsplan, hvor det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne skal bringes til ophør. Herunder arbejde med klassen med fokus på samspil, ansvar og trivsel.

• Der kan indkaldes til klasseforældremøde om klassens trivsel.

• Der kan hentes hjælp hos skolepsykolog, AKT-personale eller sundhedsplejerske

 

Hvis dette ikke hjælper:

Hvis intet af det ovenstående hjælper kan eventuelle sanktioner og beslutninger tages efter samråd med de relevante myndigheder og de berørte forældre. I sin yderste konsekvens kan det ende med, at mobberen henvises til en anden skole. Dette både for at skåne den/de mobningen har gået ud over, men samtidig for at hjælpe den der mobber. Den sidstnævnte vil gennem et eventuelt skoleskift, få muligheden for en ny start hvor uhensigtsmæssige mønstre og handlemåder kan blive brudt.

 

Dokumentation:

Hvert enkelt tilfælde af mobning registreres efter forskrifterne i Aula: Start tidspunkt, mobbesituation, iværksatte handlinger, evalueringsplan, information til og dialog med elever og forældre.

 

Sådan gør vi vores trivselsplan kendt af alle:

• Eleverne:  

  • Vi sørger for jævnligt at gennemgå antimobbestrategien i klasserne.

• Forældre:  

  • Vi lægger vores antimobbestrategien ud på skolens hjemmeside.

  • Der orienteres om antimobbestrategien på forældremøder.

 

Evaluering af antimobbestrategien:

Antimobbestrategien evalueres løbende i samarbejde med skolebestyrelsen.

 

 *) Om digital mobning. 

Digitalmobning kan være forskelligt fra almindelig mobning fordi:

• Det kan foregå på alle tider af døgnet og i privatlivet. Rum som førhen var private og sikre kan nu nås af en digitalmobber.

• Mobningen kan nå et stort publikum på meget kort tid. Det er svært at kontrollere elektronisk cirkulerede beskeder. Derfor bliver omfanget og konsekvensen ofte større end ved gammeldags mobning.

• De personer som mobber kan nogle gange forblive anonyme, det kan gøre mobberen mere ubetænksom. Det er meget svært, for dem, som det går ud over. Mobberen er måske aldrig i samme rum, som sit offer.

• Digitalmobning kan gå på tværs af alder, grupper og øvrige tilhørsforhold.

• Digitalmobning kan ske uden, at det er med vilje. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvordan man skal reagere.

• HUSK; skriver du på fælles opslagstavle på f.eks. ”Twitter” eller ”Facebook”, så gælder de samme normer for god opførsel.

Den gode net / sms kultur (kan laves som klassenormer):

• Sørg for at holde din kode helt for dig selv. Ændre koden MED DET SAMME, hvis andre har fået kendskab til 

• Spørg altid om lov før du sender et billede af en kammerat, tlf. nr., navn eller andre personlige oplysninger.

• Tænk dig godt om, inden du sender en mail eller sms, for når først den er sendt, kan du ikke slette den.

• Husk alle i klasse når der sendes fællesmails, beskeder og aftaler.

 

Vær opmærksom på følgende:

• at drille andre kun for sjov, kan nemmere blive misforstået på nettet / sms end i det daglige samvær

• at drille med udseende, kan såre rigtig meget.

• at sige racistiske ting eller at true andre, er faktisk ulovligt.

 

Forebyggelse og opfølgning af forældre, lærere og pædagoger ved digital mobning:

• Vær opmærksom på og spørg ind til dit barns ungdomsliv på internettet og mobilen!

• Vær opmærksom på signaler for mistrivsel: vil ikke i skole, går tilbage fagligt, mere syg, søger mere voksenkontakt.

• Vær lydhør over for andre forældre, når de fortæller om deres barns problemer på internettet og mobilen.

• Lær dit barn at tage ansvar for egne handlinger på internettet samt at hjælpe og forsvare andre børn.

• Lær dit barn at være ”privat” på nettet. Nogle ting skal man kun fortælle til sin bedste ven og ikke til alle de andre, der kan følge med på nettet.

• Tag initiativ til, at ”digital mobning” bliver taget op som et emne i skolen eller på forældremøder.

• Læs ”forældre-siderne” på dit barns yndlings-net-mødested og kig på indstillingerne på dit barns profil, så du ved, hvordan du kan hjælpe med f.eks. at blokere uønskede beskeder.

• De fleste danske netmødesteder for børn og unge har ”moderatorer” – dvs. folk, som er ansat til at overvåge chat og f.eks. sikre ”god tone” i chatten. Tager tingene overhånd på internettet, kan der også hentes hjælp hos dem.

• Lær de unge at de kan dømmes for digital mobning under kriminal-, seksual- og injurielovgivningen.

• Hjælp de unge med at sørge for beviserne (ikke slette, tage screen dumps, notere webadresser m.v.) hvis de udsættes for digital mobning.

 

Digitale medier er en integreret del af livet og en vigtig arena i elevernes identitetsdannelse. Derfor arbejder vi på Hyllehøjskolen blandt andet med:

• Bevidstgørelse og kritisk stillingtagen af eleverne med brugen af sociale medier

• Undervisningsforløb i webetik

• Undervisningsforløb i it og medier

• Tydelig italesættelse af skolens forventninger omkring brug af sociale medier

 

 

Godkendt af Skolebestyrelsen