Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat - marts 2026

Fælles bestyrelsesmøde

Tidspunkt
Onsdag den 25. marts 2026 kl. 17.00–19.00 i personalerummet på Hyllehøjskolen

Deltagere
Peter Frederiksen, Helle Fritz Stentoft, Line Svendsen, Lykke Eggers Jørgensen, Nicky Skovgaard, Tobias Weisenberg Bennedsen, Mette Hjorth, Tanja Kristensen, Rie Knudsen samt Mads Schroll (referent)

Afbud
Sofie Skov Kjeldsteen, William Illum Lindhardt Pedersen, Mads Demant Møller, Morten Lind Hansen og Line Corydon

Referat

1. Godkendelse af referat fra sidste møde
Referatet blev godkendt.

2. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.

3. Nyt fra elevrådet
Elevrådet deltog ikke i mødet.

4. Nyt fra skole og SFO

Peter præsenterede sig selv og fortalte kort om sin baggrund og sin første tid på skolen, som har været god.

  • Bestyrelsesmedlemmer næste skoleår
    Styrelsesvedtægterne er sendt ud i forbindelse med overgangen fra børneunivers til to bestyrelser. Bestyrelsen består aktuelt af seks medlemmer. Der mangler ét medlem samt to suppleanter. Interesserede forældre kan kontakte Tanja, Morten eller Nicky. Tanja skriver ud til forældrene i den kommende tid. Medlemmer vælges for en toårig periode.
  • Fremvisning af nye møbler
  • Status på ansættelser i forvaltningen
    Direktørstillingen for BUF er slået op, og det forventes, at en ny direktør er ansat pr. 1. juni. Ny skolechef forventes ansat pr. 1. august.

Nyt fra skolen: På dagens personalemøde blev der holdt fire oplæg – om teamsamarbejde, skemalægning samt to oplæg om kravafvisende adfærd hos børn. Arbejdet med fagfordeling er så småt i gang, og de sidste MUS-samtaler er ved at blive afholdt.

Tyvstarter-opstarten har været god. Der er foretaget justeringer, blandt andet i morgenbemandingen, da flere børn end sidste år møder tidligt. Line supplerede med egne oplevelser og oplever ligeledes, at opstarten har været god.

I SFO’en er der en igangværende proces i forbindelse med nyt personale. Personalet beskrives som dygtigt og arbejdende i en god retning. Peter har idéer til en anderledes organisering af SFO’en, herunder fokus på akustik på væggene og brugen af ”det røde gulv”.

5. Nyt fra børnehus

  • Status på udeområder og økonomi
    Rie og Peter har holdt møde om ”den røde tråd”, hvilket var et godt møde, og der er aftalt et opfølgende møde snarest.

Vedrørende byggemidler håbes det fortsat, at midlerne til det planlagte byggeri bliver ført tilbage. Personale og forældre har udarbejdet et skriv om de udfordringer, de står i. Sagen om, at anlægssummen er anvendt til andet byggeri, har været behandlet i økonomiudvalget og er godkendt der.

Der udtrykkes stor ærgrelse over, at rammen er overholdt, men har været for lille, hvilket har resulteret i en mangelfuld legeplads. Samtidig er der brugt flere ressourcer på andre nye børnehaver.

Der mangler fortsat gardiner, og Rie har derfor afsat 50.000 kr. på budgettet, da dette vurderes som en nødvendighed.

Børnehuset står over for valg om frokostordning, som afholdes hvert andet år. Der har været valg til bestyrelsen i børnehuset med fem faste medlemmer og to suppleanter. Første møde afholdes dagen efter dette møde. Indtil videre arbejdes der med dobbeltbestyrelse, indtil den nye bestyrelse er godt i gang.

Det blev drøftet, hvordan samarbejdet mellem skole og børnehus fremadrettet kan bevares, blandt andet ved at lægge bestyrelsesmøder på de to matrikler på samme tidspunkter, hvor det giver mening.

6. Evt.

  • Bestyrelsen opfordres til at deltage i dialogmødet med politikerne den 14. april.
  • Vigtigheden af ”Uge Sex” blev drøftet. Bestyrelsen ønsker, at ugen afvikles. Hvis ikke i uge 6, så på et andet tidspunkt. Peter og Mads tager det videre til de to miljøer.

FLB-møder i skoleåret 2025/2026

  • Onsdag den 27. august
  • Tirsdag den 30. september
  • Onsdag den 10. december
  • Mandag den 2. februar
  • Onsdag den 25. marts
  • Torsdag den 30. april
  • Tirsdag den 9. juni