Principper for bevægelsespolitik på Hyllehøjskolen
|
Skole og SFO skal være med til at opfylde børns behov for bevægelse hver dag. Det er derfor vigtigt, at både skole, SFO og forældre tager ansvar overfor elevernes muligheder for at bevæge sig.
Vision:
- at vores elever får en øget kropsbevidsthed og gode vaner i forbindelse med sund kost og motion
- at alle, både elever, forældre og personale er bevidste og engagerede i skolens bevægelsespolitik
- at eleverne opnår glæde ved og mulighed for at bevæge sig i såvel undervisningen som i frikvartererne
- at eleverne får en større koncentration i undervisningen
- at elevernes trivsel gennem bevægelse øges og dermed er medvirkende til at fremme deres selvværd
Målsætning
- at opfordre forældre til at eleverne i videst muligt omfang er selvtransporterende ved at lade deres børn gå eller cykle i skole
- at eleverne cykler eller går til skole
- at eleverne selv transporterer sig på cykel, hvis de har valgfag på en af de nærliggende samarbejdsskoler
- at motivere til at dyrke idræt efter skoletid
- at vi har glade og sunde børn
- at skolens fysiske rammer appellerer til fysiske aktivitet
- at eleverne oplever forskellige bevægelsesaktiviteter som en naturlig del af undervisningen og SFO´en.
- at bevægelse tænkes ind i den pædagogiske praksis både i skoledelen og i SFO´en
- at alle er bevidste om, at nogle børn lærer bedst gennem fysisk aktivitet.
- at bibeholde SFO’s arbejde med ”Børn og unge i bevægelse”
- at bibeholde samarbejdet med Middelfart Produktionsskole, der står for legepatrulje én gang om ugen
- at skolen arrangere motionsdage og idrætsdage
Vedtaget den 24.oktober 2019
Morten Schlægelberger Anne-Marit Sandvei
Skolebestyrelsesformand Skoleleder