Fælles bestyrelsesmøde
Tidspunkt
Tirsdag den 9. juni 2026 kl. 18.00-19.00 i personalerummet på Hyllehøjskolen.
Deltagere
Line Svendsen, Lykke Eggers Jørgensen, Mads Demant Møller, Morten Lind Hansen, Nicky Skovgaard, Tanja Kristensen og Mads Schroll (referent).
Afbud
Helle Fritz Stentoft, Line Corydon, Tobias Weisenberg Bennedsen, Mette Hjorth og Rie Knudsen.
Referat
1. Godkendelse af referat fra sidste møde
Referatet blev godkendt.
2. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
3. Nyt fra elevrådet
- Elevrådet og Rettighedsrådet er slået sammen til ét fælles råd.
- Der er oprettet arbejdsgrupper, som arbejder med indsatser, der skal forbedre skolens miljø og rammer.
- Der er gennemført tilgængelighedsvandringer, hvor blandt andre Tanja deltog sammen med elever.
- Der arbejdes på udsmykning af el-skabet ved indkørslen til Billedskolen i samarbejde med kommunens fundraisere.
Nyt fra skole og SFO
- Planlægningen af næste skoleår forløber tilfredsstillende.
- Fordelingen af de kommende 0. klasser er udsendt.
- Der er ansat to nye lærere til kommende 1. klasser.
- Der afholdes afskeds- og jubilæumsreception den 18. juni 2026 kl. 13.15 for Susanne Hunderup.
- Arbejdet med multibanen er i gang og forventes færdig efter sommerferien.
- Der er dialog med Ejendomscentret om opsætning af akustikplader i SFO’en. Målinger har vist, at støjniveauet ikke er for højt, men der arbejdes fortsat for forbedringer.
- SFO’en oplever fortsat vækst i både elev- og personaletal.